Derudover tilbydes der også NADA-behandling, massage samt andre sansestimulerende aktiviteter. I 2021-2022 er der iværksat et satspuljestøtteprojekt ved navn Sov Godt, der har fokus på de unges søvnvaner og søvnunderstøttende initiativer til bedre søvn. og optimering af disse.

Behandlingsmetoder

Pædagogik

Menneskesyn, faglig tilgang og etik

De unge, vi møder, har typisk haft udfordrende opvækstvilkår.

Nogle har været udsat for omsorgssvigt, andre har kognitive vanskeligheder, personlighedsforstyrrelser og psykiske lidelser.

Vanskelighederne vil ofte bestå af en blanding af flere af disse faktorer – for manges vedkommende også et misbrug af alkohol og stoffer, kriminalitet og vanskeligheder ved affektregulering.

Det er ofte unge, der er opgivet af systemet, af skolen og af behandlerne. 

Vi ved derfor, at ”vores” unge (og deres forældre) har et udtalt behov for at blive mødt på en ny måde.

På en måde kan der være med til at vække et håb om en forandring. Vores menneskesyn og vores professionalitet tilsiger, at vi skal møde dem med viden, forståelse, hjerte, handlinger, mod, selvbeherskelse, retfærdighed og trygge rammer.

Målet for vores behandlingsinstitutioner er det samme.

Vi arbejder på at føre de unge ind i nogle prosociale fællesskaber, og gennem disse fællesskaber hjælper vi dem til et liv i udvikling, hvor de trives uden adfærd, der tidligere har givet dem problemer.

Vores behandlingsinstitutioner har en række fælles tilgange til behandlingen. Vi har en fælles tro på, at alle mennesker udvikler sig af at blive mødt med positive forventninger, tydelige rammer, anerkendelse og rummelig omsorg. 

Vi trækker alle på en viden om, at en struktureret hverdag fyldt med planlagte, læringsbaserede aktiviteter – i skolen, på praktikstedet, i værkstedet, og blandt andre unge og voksne - er den bedste indsats over for vores målgrupper.

Fælles er også det stærke islæt af kognitive programmer som fx ART (vredeshåndtering og social adfærdstræning) og motiverende samtaler (MI) samt misbrugsbehandling.

Alle behandlingsinstitutioner er herudover inspireret af positiv, social forstærkning som belønningspædagogik og giver på forskellig måde bonus, point og goder, når den unge udviser en adfærd, vi ønsker at fremme.

De ansatte på vores behandlingsinstitutioner er ikke-dømmende, grænsesættende og inddragende voksne, der er loyale over for de metoder og behandlingskoncepter, vi arbejder ud fra.

For en ung eller et hvilket som helst menneske kan det være en endog meget voldsom oplevelse at blive anbragt på en sikret afdeling og få begrænset sin personlige frihed og sit råderum. Det kan i sig selv opleves ydmygende og nedværdigende.

I Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge har vi fokus på etik, bl.a. fordi, som KE Løgstrup sagde: ”Ethvert menneske har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” 
Det er vi os meget bevidste og vi gør os derfor umage med at give alt vi kan i hvert eneste ungeforløb.

Vi gør os umage i forhold til ikke at anvende et stigmatiserende sprog i forhold til hvordan vi omtaler målgruppen eller den enkelte unge, hverken internt eller eksternt. Vi forholder os individuelt til hver enkelt ung. 

Vi gør os umage i forhold til at være empatiske, kontaktstærke og tydelige overfor den enkelte unge i forhold, hvad vi forventer af ham og hvad han kan forvente af os. Der er planlagte aktiviteter for hele dagen.

Vi gør os umage for at undgå, at nogle unge lider overlast som følge af adfærd fra andre unge, som de tilfældigvis er anbragt sammen med. Vi er sammen med de unge. 

Forskningsprojekt: Styrket indsats

Skolegang og uddannelse er den væsentligste faktor i forhold til at sikre, at udsatte børn og unge klarer sig godt senere i livet.

Virkeligheden er dog, at 40% af alle anbragte børn ikke har taget folkeskolens afgangsprøve som 16-17-årige, og at 7% af de anbragte børn slet ikke går i skole.

I et 2 årigt forskningsprojekt, finansieret af Egmont Fonden indgik 14 døgntilbud fra hele landet i efteråret 2015, en målrettet forskning på at markant flere børn og unge på de deltagende døgntilbud får Folkeskolens Afgangsprøve og derefter begynder på en ungdomsuddannelse eller får en læreplads.

Grenen-Glesborg er en del af initiativet "Styrket Indsats", hvis formål støtter op om Region Midts fælles socialpolitiske KKR-målsætning, "At styrke socialt udsatte børn og unges skolegang og parathed til uddannelse eller job".

I Styrket Indsats sættes der målrettet ind i forhold til læring og uddannelse ved anvendelse af metoden ”Positiv Afvigelse”, som har været anvendt med stor succes inden for forskellige sektorer

I Danmark bl.a. inden for Kriminalforsorgen og på en række erhvervsskoler.

At Styrket Indsats arbejder ud fra metoden "Positiv Afvigelse" betyder, at der fokuseres på de positive historier, hvor det lykkes med at motivere de unge til læring og uddannelse, og de erfaringer der ligger gemt heri.

I løbet af 2015 - 2017 arbejder 9 socialpædagoger og 3 afdelingsledere fra bo- enheder og vores interne skole på dels at skabe en nuanceret forståelse af, hvorfor det er svært for anbragte børn og unge at gennemføre folkeskolen, samt ud fra disse resultater opdage og udbrede positiv praksis med det ene formål – At give "vores" unge de bedste muligheder for en succesfuld skolegang samt overgang til uddannelse eller job

Grenens opdagelse i projektet, har pt. affødt 3 konkrete tiltag og flere er på vej.