Når en ung kommer på Lærkehuset eller Granhuset som led i en varetægtsfængsling, har politiet en række opgaver.
Det er politiet, der orienterer jer forældre om, hvor de kører den unge hen.
Det er politiet, der kører ham eller hende ud til os og politiet, der er nødvendigt at foretage en kropsvisitation, så der ikke kommer våben eller narkotika ind på afdelingen.
Først derefter overlades den unge til os. Vi orienterer altid forældrene selv, når en ung ankommer.
Herfra er forløbet ens, uanset hvilken årsag, der er til anbringelsen – og uanset om den unge kommer til at bo på Lærkehuset eller Granhuset.
Den unge får udleveret noget tøj, mens hans eller hendes eget tøj vaskes.
Herefter laver vi en indskrivning, der starter med, at vi sætter vi os ned og snakker med den unge. Vi får den unges egen forklaring på, hvorfor han kommer til os, hvad er hans baggrund, eventuel misbrug etc.
Vi fortæller om Koglen, om husregler, om dagsstruktur, og hvad der forventes af de unge, når han eller hun bliver sluppet ind i fællesskabet.
Vi fortæller, hvordan den unge kan klage, og viser den unge sit værelse.
Koglens socialrådgiver udleverer den magtanvendelsesbekendtgørelse, der er grundlag for en anbringelse på en sikret afdeling og besvarer de spørgsmål, den unge måtte have.
Efter indskrivningen kommer den unge over på den afdeling, han skal bo på og møde de andre unge og ansatte.
Vores holdning er, at de unge skal være med fra starten i fællesskabet. De unge er aldrig alene sammen med andre unge – der er altid voksne, der passer på dem.
De unge er med i skolen fra dag et. Og når vi i løbet af den første uges tid har lært den unge bedre at kende, begynder han på et af værkstederne.
Sammen med den unges sagsbehandler afholder vi et indskrivningsmøde en af de første dage, hvor vi drøfter den unges forløb hos os.
Statusmøder og udskrivningsmøder afholdes, når det er relevant, for eksempel når der er lavet en undersøgelse, eller vi skal drøfte, hvor den unge skal efter opholdet hos os.