Om tilbuddet

Alle unge deltager i praktiske gøremål i det hus de bor i. De hjælper med madlavning, rengøring og vedligehold, og de vasker selv deres tøj - det hele med støtte og kontakt fra de voksne.

Institutionen råder derudover bl.a. sportsanlæg med multibane, beachvolley, trampoliner, scootere, MTB, MTB-bane, skolelokaler, værksteder, motionsrum, , sportshal og multihal

Vi er et tilbud, hvor unge i målgruppen kan bo i et specialiseret og sammenhængende anbringelsesforløb.

Målet med anbringelsen er, at den unge får afklaret sine fremtidsmuligheder og lærer at leve et prosocialt liv uden kriminalitet og misbrug.

Vi arbejder meget med ekstern virksomhedspraktik og ekstern skoleforløb på fx handelsskole, teknisk skole, folkeskolen og produktionsskole.

Og vi inddrager i videst muligt omfang vores omgivelser - hav, skov, strand og by - både i læringssøjemed og til umiddelbar nydelse.

Foruden Toppen og Roden råder vi over flere mindre huse, der tilsammen giver os rum, plads og fleksibilitet til at imødekomme de enkelte unges behandlingsbehov, når de er af mere eller mindre indgribende art end tilbuddene på Toppen og Roden.

En af dem er Knasten, som er vores ind- og udslusningslejligheder. Med Knastens tre lejligheder kan unge f.eks. træne i at bo alene i tiden op til, at de skal flytte videre.

Knasten har også en lejlighed, hvor der er mulighed for at have sine forældre på besøg i weekenden.

Vores normering er typisk tre pædagoger til seks-syv unge, inklusive de unge i udslusning.

Ud over vore grundlæggende behandlingstilgang tilbyder vi ART (træning i vredeshåndtering, moralsk ræsonnering og udvikling af sociale færdigheder), KAT (kognitiv adfærdsterapi) og DOKs misbrugsbehandling, NADA, massage, indsatser vedr. søvnproblematikker samt mulighed for tilkøb af psykologsamtaler.

Økonomi

I ydelsesbeskrivelsen findes information om tilbuddets takster mm.

Ydelsesbeskrivelse Ydelsesbeskrivelse for Intern skole Ydelsesbeskrivelse for Værksted